Sæsonåbning
Lørdag den 30 september 2023
Formandens åbningstale
Kære alle,
Nu bliver det koldt! Vi slår dørene op til en ny sæson.
I år på særlig dejlig måde, fordi også 660 nye medlemmer fra ventelisten åbner dørene til badehusene sammen med os.
Så fra i dag er Svanemøllebugtens Vinterbadelaug omdrejningspunkt for 3.300 medlemmer, med alle vores forskelligheder og interesser og måder omkring dét at bade i koldt vand.
Et frodigt sammensurium, hvor der er få regler, hvor hver især er en medejer – også af en samværdsform, der siden foreningens oprettelse har fået det hele til at virke for de gode oplevelser: Hensynet til de andre.
Det handler om en formel for rummelighed. For i de fælles rum i vinterbadet er der også meget modsatrettede tendenser:
På den ene side, de der søger det mere indadrettede: ”et mig” … min ro – min fordybelse, min styrke, mit helbred – et velvære hvor det opsøgende er sekundært. Og på den anden side dem, der tænder på det udadrettede … alle ”sam”-ordene: samtale, samvær, sammen, samhørighed – et ”Vi – Os” der ligger i mulighederne for mødet mellem mennesker.
Men for alle gælder vinterbadets grundtone på tværs af alle oplevelsestemaer:
For Vinterbad giver tid til Tiden- gør mennesker bevidste om sig selv i verden. Er en fuge / en særlig følelse af autenticitet i hverdagen.
For det handler i vinterbadet om mødet mellem mennesker UDEN anden formidling end 1 : 1 – om det så er, med bare dig selv, eller med andre mennesker.
Nu bliver det koldt! På bestyrelsens vegne ønskes I masser af varme koldtvandsbade-oplevelser – med hinanden, og alene – i den kommende sæson.
Brug det godt – og meget mere på tværs af hele åbningstiden hele dagen.
Badet erklæres hermed for åbent sæson 2023/24.